Vi gjorde vores del...
Randers Cimbria tog kontrol med kampen mod BC Copenhagen fra start, og vi så os aldrig tilbage på vej mod en sejr på 97-63. Alligevel er sæsonen slut.
Horsens IC slog nemlig også Næstved, med hele 103-82, så det var skønne spildte kræfter. Da Svendborg samtidig slog Bakken Bears, ender Bakken som nummer et, Næstved som to’er, Svendborg er nummer tre og Horsens tager den sidste semifinaleplads.
I Arena Randers gjorde hjemmeholdet kort proces med BC Copenhagen. Sharif Barfi startede med at ramme en tre’er, og inden første periode var slut, var den blevet fulgt op med skud af samme karat fra Oscar Alm, Isaiah Richards, Adama Darboe, Dyson Koehler, og Darboe igen.
Med andre ord, så regnede det med tre’ere på vej mod en føring efter første periode på 30-12. I løbet af de næste halvanden periode voksede føringen til 33 point, 58-25, og der blev aldrig spænding om resultatet, på vej mod sejren på 97-63.
Nu splittes det hold, der har givet så mange fantastiske oplevelser – ikke mindst pokalfinalesejren i januar – for alle vinde. Nogle spillere vender tilbage næste sæson, mens andre flyver videre i karrieren i andre klubber og lande.
Vi ses i september!