Udebane venter i Holbæk
Randers Cimbria tager søndag turen over til Holbæk Sportsby, hvor Holbæk-Stenhus kl. 16 venter i Basketligaen.
Holbæk-Stenhus er et ungt hold, anført af amerikanerne Forte Prater, der scorer 18,5 point pr. kamp, og Michael Drame med 15. Mest scorende dansker er Sebastian Nielsen med 11,1 i snit.
Hjemmeholdet hører til i den nederste halvdel af ligaen, men Randers Cimbria skal alligevel finde koncentrationen frem. I sidste uge blev det til et nederlag på udebane til BC Copenhagen, der er sekser i stillingen, og torsdag aften spillede Vejen helt op med hjemmeholdet i Arena Randers.
Cimbria er på en øjeblikkelig fjerdeplads, men hver sejr tæller i et tæt midterfelt, hvor holdene mellem tredje- og syvendepladsen kun er adskilt af én sejr.
Kampen kan ses i Holbæk Sportsby eller på Ekstra Bladet.