To regerende titelhold i jagt på første slutspilssejr

Torsdag aften er der igen topbasket i Arena Randers, når Randers Cimbria tager imod de forsvarende danske mestre fra Bakken Bears i Mesterskabsspillet i Basketligaen. Klubben benytter kampen til at give anerkendelse til dem, der har været udsendt for Danmark, og deres familie og spiller derfor i specialfremstillet spillertøj, der bortauktioneres efter og under kampen.

Begge hold fik en svær start på Mesterskabsspillet med nederlag i første runde, og derfor er der vigtige point på spil, når to af ligaens absolutte topklubber tørner sammen i Randers. Bakken Bears indtager i øjeblikket andenpladsen i tabellen, mens Randers Cimbria ligger nummer fire.

Bakken Bears har i mange år været målestokken i dansk basketball og går ind til opgøret som forsvarende Danmarksmestre. Randers Cimbria har til gengæld skrevet klubhistorie i pokalturneringen, hvor holdet både i sidste sæson og igen i denne sæson har sikret sig pokalmesterskabet. Dermed mødes to hold i Arena Randers, der begge kommer ind til kampen som regerende titelhold.

Opgøret mellem de to hold plejer at være intenst og fysisk, og med begge hold på jagt efter den første sejr i Mesterskabsspillet er der lagt op til endnu en tæt duel. For Randers Cimbria handler det om at udnytte hjemmebanen og holde fast i kampen om de bedste placeringer i tabellen, mens Bakken Bears jagter en hurtig reaktion efter deres nederlag i første runde. I de to opgør i Basketligaen denne sæson har holdene vindet et opgør hver, begge med hjememsejre. 

Tøjpartner Craft og Samutex, der er lokal leverandør af tøj, har specialdesignet spillertøjet til kampen, og Netværk Randers, Hinshøj Caravan, Min Købmand Øster Bjerregrav, Green Adventure, Jysk Telefon og BSEEN.dk har støttet indkøb af tøjet. 

Tip-off er torsdag kl. 19.00 i Arena Randers og kampen er præsenteret af Memphis Mansion.