Sejr på Amager
Amager gav godt igen, men på en god fjerde periode lykkedes det at få en sejr med hjem.
Kampen var tæt hele vejen, men bag en storskydende Josh Massey lykkedes det Cimbria at tage en sejr på 91-98 med hjem.
Massey brugte kun 13 skud på at score 25 point, og han scorede imponerende 75% på tre-pointere. Isaiah Richards supplerede med en double double på 17 point og 10 rebounds.
Adama Darboe var også tæt på en double double, med 18 point og imponerende 9 assists.
Randers' næste opgave er Horsens IC på hjemmebane torsdag 6. november, inden der venter en hjemmekamp i pokalen søndag 9. nobember.