Sejr over Bakken Bears!

Randers Cimbria afviste Bakken Bears’ comeback og tildelte Danmarksmestrene sæsonens første nederlag i Basketligaen. Randers var foran med 19 i tredje periode, men Bakken skar det helt ned til 88-85 med under et minut igen. Alligevel tog Randers sejren på 96-91.

Randers spillede nærmest perfekt de første 25 minutter. Forsvaret var aggressivt, bolden flød i angrebet, og skuddene gik i kurven. Det førte til at der, efter en Dyson Koehler tre’er, stod 70-51 på arenauret med 5:31 igen af tredje periode. Mon ikke de fleste alligevel sad med lidt klamme håndflader, for Bakken Bears er ikke ni gange forsvarende mestre for ingenting.

Bjørnene fik da også langsomt, men sikkert, reduceret. Mestrenes forsvar blev intensiveret, og de fandt point fra blandt andet Sylvester Berg og Magnus Møllgaard. Efter tredje periode var der reduceret til 78-67, og gennem hele fjerde periode svandt hjemmeholdets føring yderligere.

Med 55 sekunder igen reducerede Tymu Chenery så til 88-85, og neglene blev bidt kortere i Arena Randers. Adama Darboe havde dog ingen dårlige nerver, og bare ni sekunder senere satte han en stor tre-pointer – og da Sharif Barfi fulgte op med en to’er, var der lidt luft, 93-95, med 30 sekunder på uret.

Bakken fik reduceret ved Sam Sherry, og fejlede for at stoppe tiden, men i første omgang var Xander Rice iskold og satte to sikre straffekast til 95-88 med 18 klik på uret. Duke Deen bevarede spændingen med en tre’er til 95-91, og Xander Rice blev igen sendt til straffelinjen for Randers.

Denne gang var han ikke helt så iskold. Han missede to skud med 14 sekunder på uret, men på det sidste blev der dømt overtrådt og han fik ét til, som gik i til slutresultatet 96-91 – og der blev fejret i hallen.

De to hold mødes allerede igen på torsdag, denne gang i Sparekassen Danmark Idrætscenter i det nordlige Aarhus. Den kamp skal nok blive lige så intens som aftenens opgør.