Randers Cimbria vinder bronze i Horsens

Randers Cimbria fejrer i klynge deres bronzemedaljer

Randers Cimbrias ligahold kan nu bryste sig med at have hevet to gange medaljer hjem til Randers. Først pokalguld og nu DM-bronze. Bronzekampen blev punktummet i en yderst flot og velspillet sæson for Randers Cimbria.

 

Mandag aften kom endnu en medalje i hus, da Randers Cimbria slog Horsens IC i bronzekampen i Basketligaen. Begge mandskaber kom inden aftenens bronzekamp begge med tabte semifinaleserier på 3-0. Randers Cimbria til Svendborg Rabbits og Horsens IC til Bakken Bears. 

Selvom begge mandskaber røg ud i semifinalerne, leverede begge hold imponerende spil, og for begge hold var sidste semifinalekamp gedigne holdpræstationer. Med dem i baghovedet tegnede aftenens kamp til en sand gyser.

 

Gode minder fra Forum Horsens 
Selvom Horsens IC havde hjemmebanefordelen grundet en bedre placering end Randers Cimbria i playoff, så havde Randers Cimbria i indbyrdes kampe taget 3 ud af 4 sejre. Favoritværdigheden var inden bronzekampen tæt ved 50:50. Men dertil kunne lægges, at Randers Cimbria kom med gode minder fra Forum Horsens, der også var hallen, hvor pokalfinalen blev spillet – og her endte det med guld til Randers.

Randers Cimbria kom bedst fra start og satte sig hårdt på kampen og dominerede størstedelen af bronzekampen. 

Randers Cimbria gik til halvleg med 8 points føring 43-31, og selv om Horsens IC blomstrede op i tredje periode og vandt netop 3. periode 23-12, så satte Cimbria fart på bolden og spillet i fjerde og sidste periode. Randers Cimbria vandt den afgørende periode med knusende 28-8 og kunne tage en sejr på mere end 20 point med slutresultatet 83-62.

 

Guldserien lukker Basketligaen

For Randers Cimbria er sæsonen nu slut, men i Basketligaen mangler der fortsat finaleserien mellem Svendborg Rabbits og Bakken Bears. Herefter går den danske liga på sommerferie.