Nordea-fonden støtter vores projekt Cimbria Connect
Vi har båret på en hemmelighed, som nu endelig kan fortælles. Nordea-fonden har tildelt vores projekt 'Cimbria Connect - når fællesskabet er førstevalg' hele 660.000 kr.
Det er for vildt fedt!
Det betyder, at vi kan opgradere vores faciliteter og sætte gang i en masse aktiviteter for vores unge medlemmer i hallen, fællesspisninger og ikke mindst tage diverse ture ud af huset. Og vores unge medlemmer skal gennem en ungeinddragelsesproces være med til at udvælge aktiviteterne. Aktiviteter der alle har til formål at etablere fællesskab på tværs af sociale tilhørsforhold og aldersgrupper.
Hvis det ikke allerede var fedt at være ung basketballspiller i Randers Cimbria - ja, så bliver det nu endnu federe takket være Nordea-fonden.
Det bliver ikke sidste gang, vi fortæller om projektet.
 
		