Morten Büllow tager endnu en sæson i Cimbria
Nogle ting er bare selvfølgelige – og det er dette: Morten Bülow skriver under for endnu en sæson i hvid og blå.
Den 27-årige power forward er ikke bare en del af truppen, han er en del af fundamentet. Med sine 204 cm, sin fysik og sin konstante udvikling som spiller er Bülow en af de profiler, der binder holdet sammen, og som sæson for sæson vokser ind i en stadig større rolle.
Nu fortsætter historien.
– Morten kom til os fra Spanien, og det tog ikke lang tid, før han blev en af vores egne. Han har været her længe nok til at kende klubben indefra, og han leverer og udvikler sig hver eneste sæson. Vi er rigtig glade for at han fortsætter med os, siger Mike Nielsen, forretningsfører i Randers Cimbria.
Morten Bülow er klar til en ny sæson:
– Randers føles som mit andet hjem og jeg har altid haft det godt på holdet og i klubben. Jeg er mega spændt og motiveret for at kæmpe for endnu flere medaljer til klubben. Samtidig glæder jeg mig til at samarbejde med både nye og gamle folk på og omkring holdet.
Morten er fjerde spiller, Cimbria præsenterer, efter Adama Darboe, Anton Lønstrup Hansen og Sharif Barfi.
Velkommen tilbage, Morten. 🏆