Memphis Mansion ny Guldpartner i Randers Cimbria
Vi er glade for at kunne meddele, at vi har indgået en partneraftale med Memphis Mansion som bliver ny Guldpartner i Randers Cimbria.
Memphis Mansion Randers, der åbnede i 2011, er en hyldest til Elvis Presley, Kongen af Rock’n’Roll, og Johnny Cash. Memphis Mansion rummer de eneste stationære Elvis- og Johnny Cash museer udenfor USA's grænser.
Udvendigt set er det svært at se forskel på Memphis Mansion og Graceland, Elvis’ hjem i Memphis. Indvendigt er det dog en helt anden sag. Her finder du, foruden Elvis-museet, deres store souvenir- og merchandise-shop, selskabs- og mødelokaler samt den amerikansk-inspirerede diner Highway 51.
Ejer og grundlægger af Memphis Mansion, Henrik Knudsen udtaler:
Vi er stolte over at blive partner i Randers Cimbria som er en klub i fremdrift både på og udenfor banen. Vi vil gerne være med til både at støtte op om og tage del i alle de gode initiativer - og i det store sociale ansvar som klubben løfter.
 
		