Hjemmesejr i fantastisk kulisse
Publikum fik udløst Verdo Power Play, da I fik Værløse til at misse to straffekast i træk! Der var Taking Care Of Business halskæder fra Memphis Mansion til alle pokalvinderne. Vi hævede et banner. Der var vilde dansere fra VM Dans!
Og alle vores nye gæster skabte en fed stemning!
På banen tog drengene sig også af tingene, især i anden halvleg. Værløse var foran med et enkelt point midt i tredje periode, men med en kollektiv indsats spillede Randers Cimbria sig til en sejr på 26 point, 106-80.
Topscorer for Randers blev Isaiah Richards med 20, men holdet havde fem spillere med over 10 point, og ti spillere på scorngstavlen. For Værløse scorede det unge stortalent Gustav Drejer 31 point.
Næste opgave for Randers er fredag 6. februar på udebane mod Horsens, mens der to dage senere, søndag 8. februar, er hjemmebanekamp mod Næstved. Ved denne kamp fejres der fastelavn, og efter der bliver slået katten af tønden, er der slik, sponseret af Verdo, til alle børn.