Gustav Rønneholt skal videre

Randers Cimbria siger farvel til Gustav Rønneholt, der efter sin tid i klubben nu søger nye udfordringer. Hvor turen går hen, lader vi Gustav selv og hans nye klub fortælle.

Gustav kom til Randers Cimbria i 2023 efter flere år i Bakken Bears-organisationen, hvor han siden sin debut i Basketligaen i 2018 har udviklet sig til en stærk profil. I sin tid i Randers har han været en vigtig del af holdet – både på og uden for banen.

Det er blandt andet blevet til to pokalmesterskaber i den blå trøje, og Gustav har bidraget med stabilt spil og stærke skud udefra. I forrige sæson var han ligaens femte mest præcise 3-pointsskytte med imponerende 45,7%.

Vi vil gerne sige en stor tak til Gustav for hans indsats, professionalisme og engagement i klubben. Han har sat et tydeligt aftryk og været med til at skabe gode resultater og stærke oplevelser.

Vi ønsker Gustav alt det bedste fremover – både på og uden for banen.