Ekstra Bladet får rettighederne til Basketligaen de kommende 2 sæsoner

Der er godt nyt til danske basketfans. For fremover bliver den bedste, danske basketliga en del af oplevelsen på eb.dk. Med et abonnement på Ekstra Bladet+ kan du nemlig se samtlige kampe fra Basketligaen, fortæller Basketligaen på deres egen hjemmeside.

 

I tillæg til de over 50 kampe på tv-kanalen SPORT LIVE, som allerede er tilgængelig med Ekstra Bladet+, har Ekstra Bladet sikret rettighederne til resten af kampene fra ligaen. Det betyder, at du som abonnent på Ekstra Bladet+ nu får eksklusiv adgang til minimum 203 kampe fra den bedste danske række.