Det bliver ikke vigtigere end på mandag
Alle kampe i Mesterskabsspillet er vigtige, men mandagens kamp er bare vigtigere!
Med resultaterne i mandags, hvor Horsens slog Svendborg, og vi tabte på en buzzerbeater til Næstved, er Horsens to point foran i stillingen. Vinder Horsens på mandag, er det fire point, med kun seks kampe igen.
Med andre ord: Et nederlag på mandag giver Horsens matchbolden, og vi kan ikke længere afgøre selv, om vi kommer i semifinalerne.
Vinder vi, er vi á point med Horsens, og har vundet flertallet af sæsonens kampe mod dem, så vi ender foran i stillingen, hvis holdene skulle ende med samme antal sejre efter Mesterskabsspillet er slut.
Pointen er, at hvis du kun vil ud at se Randers Cimbria én gang mere denne sæson, skal det være på mandag!