Café Crave/Pita House Randers bliver partner i Randers Cimbria

Randers Cimbria kan med stor glæde byde Café Crave/Pita House velkommen som ny partner i klubben. Den lokale café og takeaway-restauranten, som blandt andet er kendt for sunde pitaer med kylling og oksefilet, træder ind i partnerkredsen med et klart ønske om at støtte den positive udvikling i klubben – både på og uden for banen.

Hos Café Crave / Pita House har fællesskab og mennesker været afgørende for beslutningen.

- Vi har fulgt Randers Cimbria i længere tid og har stor respekt for det arbejde, klubben laver. For os handler det ikke kun om sport – det handler om mennesker. Vi kan især se os selv i det arbejde, der bliver lavet med børn og unge mennesker, All Stars og kørestolsbasket. At give plads til alle og skabe et stærkt fællesskab betyder meget for os, og derfor vil vi gerne arbejde med klubben, siger Ayob Sanandaji, Café Crave / Pita House.

I Randers Cimbria glæder man sig over at få endnu en lokal aktør med stærke værdier med på rejsen.

- Vi er rigtig glade for at byde Café Crave / Pita House velkommen som partner. Det er en virksomhed, der ligesom os vægter mennesker højt og tager ansvar i lokalsamfundet. Når vores partnere aktivt vælger at støtte både vores sportslige ambitioner og vores sociale indsatser som All Stars og kørestolsbasket, er det et stærkt signal om, at vi står sammen om mere end basketball. Det giver os endnu bedre muligheder for at fortsætte den positive udvikling i klubben, siger Mike Nielsen, forretningsfører i Randers Cimbria.

Partnerskabet bygger på fælles værdier om sundhed, fællesskab og ansvar – og et ønske om at gøre en forskel i Randers.