Anton Lønstrup Hansen fortsætter i Randers Cimbtria
Vi kan nu offentliggøre holdets anfører Anton Lønstrup Hansen som første mand på holdkortet til den kommende sæson.
Anton går ind til sin 11. sæson i Basketligaen og rundede i sidste sæson 200 kampe i den bedste danske liga.
Vi har igen i år haft et stort fokus på at holde på grundstammen, og vi er glade for at en af klubbens kulturbærere tager en sæson mere i Cimbria-trøjen!
Anton udtaler:
Jeg er glad for at kunne trække i Cimbria-trøjen i endnu en sæson. Oven på sidste sæsons triumf i pokalen, og samtidig skuffelsen i semifinalerne, er motivationen stor for at kunne bringe flere medaljer til Randers, som vi har gjort de seneste år.
Endnu vigtigere håber jeg, at vi i klubben kan fortsætte den gode fremgang, både på ligaplan, men næsten vigtigere på ungdomsplan, hvor vi har haft stor fremgang de sidste år.
Jeg glæder mig til at se jer alle i hallen til september og forhåbentlig spille noget god og underholdende basket.”
