Det handler om at vinde

Det handler om at vinde

Ingen kan lide at tabe – Ej heller Randers Cimbria. Derfor er det heller ikke sjovt at tabe 11. kampe i træk. Daniel Fernandez Munkholm har taget en snak med redaktionen om den forgangne sæson og den fremtidige.

Hele Randers – mandskabet sidder i en bus. Ikke på hvilken som helst plads. Hver spiller på sin, nøje udvalgte, faste plads. Alt er som udgangspunkt som det plejer. Eneste forskel er at det måske er sidste gang i denne sæson de sidder sammen i bussen.

Med tanke på at Team FOG Næstved er foran 2-0 i årets kvarfinaleserie, ligner det en umulig opgave at vinde 3 kampe i træk, og derved snuppe semifinalepladsen fra det stærke Næstved hold. Trods dette er Daniel Fernandez Munkholm ikke i tvivl:

Ingen kan lide at tabe, ej heller os. Vi vil ikke allerede være færdige med sæsonen. Det handler om at tage sig sammen, og vinde 3 kampe i træk. Det er en meget svær opgave, men jeg tror den er realistisk hvis alle på holdet giver sig 100%.

Når man lader snakken falde på hvad det for holdet vil betyde med en sejr i dag, kommer svaret prompte:

En sejr i dagens kamp, vil betyde alt for holdet. Vi har virkeligt brug for at vise Danmark at vi sagtens kan være med. Vi er pt. nede 2-0 men vil gøre alt hvad der står i vores magt for at vinde tre i træk, og snuppe semifinalepladsen fra Team FOG Næstved.

Daniel Fernandez Munkholm er født og opvokset i Spanien, han har dog stadig familie i Danmark i form af hans mor som har bosat sig i Horsens. Dette var også en af grundene til at valget faldt på Danmark efter 4 år i USA. Hvis man spørger ham om hvor han er næste sæson siger han:

Ærligt talt ved jeg ikke hvor jeg er næste sæson endnu. Jeg har været glad for alt og alle i Randers, men må nok indse at jeg trænger til at komme tættere på min spanske familie, efter 4 år i USA, og 1 i Danmark.

Det har været en god oplevelse at prøve at spille prof basketball i mit “andet hjemland”. Jeg har været glad for den hjælp jeg har modtaget i Randers samt at få muligheden for at udvikle mig professionelt. Jeg er meget imponeret over det organisatoriske i Randers Cimbria – der er ikke så mange om opgaverne, men de formår at udfylde rollerne til perfektion. Derudover kan man virkeligt mærke at de lever og ånder for byens basketballhold.

Daniel Fernandez Munkhom og retsen af Cimbria holdet er derved klar til fight i Arena Næstved når kampens tre dommere fløjter op, i aften klokken 18.20.

Husk at TV2 SPORT viser kampen direkte, med optakt fra 18.00

indskyder Daniel hurtigt efter endt interview.

 

 

Foto: Lasse Laugesen

Attachment

Leave a Comment

(required)

(required)