Randers Cimbria tager lørdag eftermiddag kl. 15.00 imod BK Amager i en særdeles vigtig kamp for begge mandskaber.
Lørdagens modstander fra Amager kæmper en hård kamp for at komme med i slutspillet, og inden dagens kamp er Amager netop placeret på den sidste slutspilsgivende 8. Plads. Der er dog ikke langt mellem holdene i den nederste halvdel af Canal Digital ligaen, så det er lidt af en nøglekamp for begge mandskaber.
I årets første møde mellem de to hold vandt Amager en sikker sejr på 93-77 efter en fantastisk opvisning fra 3 points linjen. Hele 48 point scorede de bag 3 points linjen i en kamp, hvor Randers Cimbria var bagud i hele kampen.
Profilerne for BK Amager er de to amerikanere Brian Baskauskuas og Marcus Bradley, samt den aggressive Nerius Brasas og holdets topscorer Mathias Seilund.
Randers går ind til denne kamp på en sidsteplads i ligaen, og har tabt 2 ud af de sidste 3 spillede kampe i ligaen. Senest blev det til et nederlag til Bakken Bears efter en trods alt godkendt præstation, men med 10 kampe tilbage i grundspillet, så er det ved at være tid til at få nogle sejre på kontoen, hvis målet om en slutspilsplads skal sikres.
Vi ønsker god fornøjelse med kampen.