Randers Cimbria Basketballs bedste hold gæstede søndag eftermiddag Næstved i årets sidste kamp.
På forhånd var der lagt op til en svær opgave, da Næstved er placeret i toppen af ligaen, og da Randersholdet tilmed manglede DJ Smedley, Patrick Nielsen og Christian Bendtsen, så var oddsene ikke på Randers`side inden kampstart.
Det blev dog til en både tæt og velspillet kamp, som Næstved dog vandt 93-86. Set i bakspejlet må man ærgre sig over, at man ikke fik en sejr, men på nogle kritiske tidspunkter var heldet og dommerkendelserne desværre ikke med Randers, og derfor kan man kun glæde sig over en god indsats af holdet.
Her følger kampens officielle referat:
1. periode
Team FOG Næstved startede som lyn og torden og fik ret hurtigt skabt sig et forspring på 8-10 point. For Team FOG var det Mickey Dennis der førte an, men Alanas Dzeranovas kom ind fra bænken og satte to 3ere. Desværre virkede det endnu en gang som om føringen blev en lille sovepude for hjemmeholdet, og ved godt spil at Chris Nielsen fik Randers hentede ind på føringen.
2. periode
Randers fortsatte med at dominere spillet i begge ender og det lykkede mod enden af perioden for holdet at få udlignet inden Mickey Dennis får bragt Næstved foran med et point før pausen.
I perioden er det især Mike Nielsen som gjorde væsen af sig da han med tre 3ere var stærkt medvirkende til Randers comback.
For Team FOG Næstved er det stadig Mickey Dennis der er mest scorende, men i perioden kommer både Lars Høirup og Peter Christensen ind og få sat nogle vigtige skud mod den zone som Randers sad i hele kampen. Under kurven kæmpede Peter Johansen en brav kamp og det lykkedes ham at få både Miskovic og Willis i fejlproblmer.
3. periode
I pausen får Team FOG Næstved talt tingene igennem og ved hjælp af hurtigt spil og godt forsvar får de endnu en gang skabt et forspring på 8-10 point. For Næstved er det blandt andet Mads Vægter og Peter Johansen som leder an, mens det for Randers især er Emanuel Willis som får scoret nogle point og reboundet.
Inden de sidste 10 minutter er Team FOG Næstved foran 62-58 og kampen er stadig åben.
4. periode
I denne periode begynder fejlproblemer at melde sig hos Randers og da både Miskovic og Willis ender op med 5 fejl, får Peter Johansen det nemmere under kurven.
Det store pres på Randers kurv gør at holdet aldrig kommer helt tæt på og Team FOG Næstved henter en sejr på 93-86 (27-21, 15-20, 20-17, 31-28).