Officiel kommentar til Mark Collins` opholds- og arbejdstilladelse som træner i 2008 / 2009

04.12.09

 

Randers Cimbria har i de seneste mange år håndteret talrige ansøgninger omkring arbejds-og opholdstilladelser til forskellige udenlandske spillere og trænere, som har været anvendt på vores ligahold. Således også omkring den såkaldte sag med Mark Collins.

Her har Randers Cimbria også indsendt de nødvendige informationer og dette rettidigt til udlændingestyrelsen, men har blot aldrig modtaget papirerne retur i godkendt stand. Randers Cimbria er ærgerlig over, at denne administrative ekspeditionssag/fodfejl, nu af lokale medier bliver gjort til genstand for en noget højdramatisk udlægning. Vi vil blot her konstatere, at alle de retmæssige papirer, ansøgninger, kontrakter, lønoplysninger mv. naturligvis forefindes og er indberettet for Mark Collins.

Hvis Randers Cimbria findes skyldig i ikke at have rykket udlændingeservice for svar og sikret at de nødvendige papirer er returneret i godkendt stand , risikeres maksimalt en bøde.

 

Bestyrelsen

Randers Cimbria