Oplæg til hjemmekampen mod Svendborg Rabbits

04.12.09

 

Randers Cimbria Basketball tager lørdag eftermiddag kl. 15.00 imod Svendborg Rabbits i Elro Arena.

Lørdagens modstander fra Svendborg er blandt de absolutte favoritter i kampen om titlen som Danmarks bedste hold. Indtil videre i sæsonen er det blevet til 12 sejre og 2 nederlag i ligaen, hvilket lige nu er nok til en førsteplads. Svendborg har vundet de seneste 3 kampe på trods af, at man har spillet uden den hjemsendte Bryan Borstelmann, og stadig venter på spilletilladelse til den nye amerikaner Dameon Mason.

 

Svendborgs profiler er ligaens mest effektive spiller Johnell Smith, den danske landsholdsspiller Nicolai Iversen samt den store center Ivan Høger. I sæsonens første møde mellem de to hold vandt Svendborg sikkert 83-66 via storspil af Nicolai Iversen, der lavede 20 point og 18 rebounds. Der venter altså Randers Cimbria en stor opgave i reboundspillet mod både Nicolai Iversen og Ivan Høger.

 

Randers går ind til denne kamp på en sidsteplads i ligaen, men har dog vundet 2 ud af de sidste 3 spillede kampe. Senest blev det til et nederlag i Hørsholm, men inden da sejrede holdet ude over Herlev i pokalturneringen, og ude over Aabyhøj i ligaen. Til denne kamp må Randers Cimbria sandsynligvis igen undvære Patrick Nielsen, som har problemer med sit knæ, men derimod er Chris Nielsen tilbage på holdet.

 

Vi ønsker god fornøjelse med kampen.