4. nederlag på stribe

10.10.09

Randers Cimbria lagde lørdag eftermiddag gulv til Hørsholms bedste basketballhold i Canal Digital ligaen. Desværre var det hjemmeholdet, der blev tørret gulv med i en ret ensidig forestilling.

Her følger det officielle referat fra kampen:

Kamp nr: 13 – Elro Arena Randers

Canal Digital Ligaen 3. Oktober 2009

Randers Cimbria – Hørsholm 48-75 (18-47)

(11-24), (7-23), (15-11), (15-17)

Randers Cimbria:  Chris Nielsen 12, Petar Popovic 9 , 

Hørsholm: Chr. M. Nielsen 16, Chr Rasmussen 15

Tilskuerantal: 130

Kampens spiller: Chr. M. Nilsen

 

 

Et Randers hold der fortsat var uden spilletilladelser til profilerne, DJ Smedley, Ivan Miskovic og Emanuel Willis, havde igen hårde odds, denne gang i hjemmekampen mod Hørsholm. Dog kunne man glæde sig over at have en influenzaramt Chris Nielsen tilbage efter udstået karantæne. De unge Randers spillere ville igen få lejlighed til at prøve kræfter mod den forventede overmagt. Mark Collins var dog også denne gang, ufrivilligt, tilbage fra sit otium. Resultatet af kampen blev den forventede sejr til gæsterne  fra Hørsholm på 48-75.

 

 

  1. quarter

Frederik Nielsen og Chr Nielsen lægger hårdt ud med 9 p fra 3p land indenfor de første 5minutter: 15-6 til Hørsholm. Flere scoringer fra samme afstand af bl.a. Christian Rasmussen bragte Hørsholm på 10-24 med 1 minut tilbage på tavlen. Randers har fået lukket af inside men har slet ikke være tæt nok på skytterne. Samtidig virker angrebsspillet ikke sammenhængende og for meget er overladt til enkeltmandspræstationer. 11-24 efter Q1.

 

 

2. quarter

Som i sidste uge åbnes Q2 med en lang scoringsstilstand. Denne gang dog primært fra Randers der kommer bagud 12-32 efter 4minutter, før den første regulære scoring kommer i kurven. Randers har på dette tidspunkt end ikke held med straffeforsøgene og er på dette tidspunkt sølle 2 for 10.

Herefter kommer Randers bedre med og indleder hvad der vel næsten kan kaldes et run: 6-0 og 18-32 efter 7min. Hørsholm fortsætter dog herefter med at være brandvarme fra distancen i de sidste 3minutter: 15-0 run og 18-47 efter 1. halvleg. 10 stk 3p i første halvleg fra Hørsholm og 0 fra Randers forklarede hele den store forskel.

 

 

3. quarter

Randers får lukket bedre ned for 3p skytterne i denne periode da man for første gang i kampen starter ud med personligt forsvar. Dette ses straks på kampen der kommer op i tempo, får meget mere tænding og med et Randers hold der nu matcher Hørsholm fuldstændigt: 9-7 til Randers efter 8 minutter og 27-54. Marc Collins viser ved flere lejligheder at han kan endnu, både  fra distancen og i penetrationerne: 15-11 til Randers og 33-58 efter Q3.

 

 

4.quarter

Åbner som i Q3 helt lige. Herefter tager Randers over: 6-5 ved Patrick Nielsen efter 3 minutter og 8-5 ved Mike Nielsen efter 4min og 10-5 ved Patrick efter 6min og 12-5 ved Dan efter 7: 45-63. Randers fører på dette tidspunkt 2. halvleg med 27-16. Hvis Randers havde stolet mere på egne evner i de direkte match ups og havde startet ud i et personligt forsvar kunne denne kamp havde fået et helt andet forløb. Hørsholm lukker dog bedst og via et 10-0 run og stillingen 45-73 vinder de kampen med de overbevisende cifre: 48-75.

 

 

Stor ros til de 2 dommere i denne kamp for at holde en konsekvent og fornuftig linie i denne meget ulige kamp.