Randers Cimbria er glade for at offentliggøre, at den nybagte A - landsholdsspiller Chris Nielsen har forlænget sin kontrakt med klubben for yderligere en sæson.
Chris er en spiller med et stort potentiale, hvilket sidste sæsons scoringssnit på 19,7 point pr. kamp også vidner om. Han har desuden udviklet sit forsvarsspil betydeligt, og kombineret med intens styrketræning har det medført en fortjent landsholdsudtagelse for Chris.
Coach Mark Collins udtaler: " At bringe Chris tilbage til holdet i den kommende sæson har været af høj prioritet for klubben. Udover hans offensive kvaliteter, så har Chris også vist viljen og evnen til fortsat at forbedre sit spil, og han er dermed en vigtig brik i holdets fortsatte udvikling og succes."
Udover sin status som ligaspiller i Randers, så får Chris også ansvaret for at træne et af klubbens ynglinge- eller juniorhold i samarbejde med Frank Stage.