Randers Cimbria leverede onsdag aften en mindre prangende præstation, da man på hjemmebane tog imod Bakken Bears i et vaskeægte topopgør i Canal Digital ligaen.
Desværre var gæsterne fra Århus overlegne i alle spillets faser, og det blev til et stort nederlag på 65-86. Allerede ved halvleg stod det klart, at Randers mandskabet ikke havde ramt dagen, da man her var bagud med hele 23-48, og da holdets store profil Bonell Colas havde forladt kampen med et ildebefindende i 2. quarter, så var der intet håb tilbage for hjemmeholdet.
I 4. quarter fik holdets unge spillere dog vist godt og effektivt spil i fraværet af de normale profiler, og de vandt således perioden med 26-15. Godt gået af de unge drenge!
Se fyldigt referat af kampen på Basketligaens hjemmeside.